Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ti infektionssygdomme.
Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.
Børnevaccinationsprogrammet:
3 måneder:
DTPKH 1.+ P (Pneumokok-lungebetændelse)
(Difteri-stivkrampe-polio-kighoste-hæmophilus influenza)
5 måneder:
DTPKH 2. + P (Pneumokok-lungebetændelse)
(Difteri-stivkrampe-polio-kighoste-hæmophilus influenza)
12 måneder:
DTPKH 3. + P (Pneumokok-lungebetændelse)
(Difteri-stivkrampe-polio-kighoste-hæmophilus influenza)
15 måneder:
MFR 1 (Mæslinger-fåresyge-røde hunde)
4 år:
MFR 2 (Mæslinger-fåresyge-røde hunde)
5 år:
DTKP (Difteri-stivkrampe-kighoste-polio)
12 år:
HPV1 og HPV2 (Human Papilloma Virus) – For intervaller i HPV-vaccination tryk her
Børnevaccinationer er gratis, de betales af sygesikringen – husk derfor altid dit barns sygesikringskort.